Klejtrup

Hurtig udrykning til bilbrand i Klejtrup

Brandvæsenet var hurtigt fremme, da de lørdag aften blev kaldt ud til en bilbrand i Klejtrup.

En mand kom lørdag aften kørende af Kirkebakken ned mod Dagli’Brugsen. På vej ind for at parkere går bilen motor i stå ad flere omgange, og pludselig står der flammer ud fra motorhjelmen.

Manden får hurtigt samlet sine ejendele og springer ud af bilen. Han tilkalder brandvæsenet, som er fremme i løbet af kort tid. Motorrummet er på det tidspunkt helt overtændt, og ilden er på vej ind i kabinen.

Det tager brandfolkene omkring en halv time at slukke branden i bilen, en ældre Citroën C3, som nok ikke kommen ud at køre igen.

Ifølge indsatsleder ved Midtjysk Brand og Redning, Lars Erik Møller Leth, er branden angiveligt opstået på grund af en kortslutning.

Kommentarer