Hør om en stormandsgård fra vikingetiden ved Toftum Næs
I næste uge kan man på Viborg Museum opleve et spændende foredrag om udgravningerne og fundene ved Toftum Næs.
Viborg Museum udgravede i 2014 og 2015 i samarbejde med Nationalmuseet og Aarhus Universitet dele af en stormandsgård fra yngre jernalder og vikingetid ved Toftum Næs sydøst for Stoholm.
Her fandt man spor af fem halbygninger, flere mindre bygninger, mystiske indhegninger og ikke mindst et tårn.
I august og september 2017 har Viborg Museum været i gang med en større udgravning i et område nord for det allerede udgravede.
Her forventer man at få indblik i yderligere detaljer om indretningen af en eliteresidens i Midtjylland mellem cirka 550-1050
De spændende opdagelser i forbindelse med de to udgravninger kan man høre om ved et foredrag på onsdag 21. marts i Viborg Museums foredragssal.
I foredraget fortæller museumsinspektørerne Kamilla Fiedler Terkildsen og Katrine Vestergaard om de undersøgte spor af spændende bygninger fra både de nye og tidligere udgravninger.
De vil beskrive fund fra nær og fjern og fortælle, hvad der kan ligge bag denne helt specielle plads.
Arrangementet varer fra klokken 19-21, og det er gratis at deltage.
Kommentarer