Debatindlæg af Inger Stranddorf, Næstformand for HK MidtVest.

Seksuelle krænkelser foregår desværre på vores arbejdspladser. Også blandt HK’ere. Det er et arbejdsmiljøproblem, som alt for mange lever med.

Hvert sjette kvindelige medlem af HK/Privat har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser. Syv procent
oplever det som direkte seksuel chikane, viser en ny Epinion undersøgelse blandt 2104 HK-medlemmer.
Det skal vi altså have gjort noget ved. Og det er et fælles ansvar.

Det er ekstra slemt, når det er chefen, der krænker. Det er en form for magtudnyttelse, som er helt
uacceptabel. Den krænkede kan have svært ved at sige fra, fordi frygten for at miste sit job pludselig bliver en del af overvejelsen.

Ofte har vi som kolleger måske set til – uden at få gjort noget ved det, fordi man bliver i tvivl om, hvorvidt man skal blande sig. Derfor er det et fælles ansvar.

Ledelsen har et særligt ansvar og ikke mindst ansvaret for, at det står lysende klart, at seksuel chikane er uacceptabel i virksomheden. Arbejdsmiljøloven definerer, at arbejdsgiveren har et ansvar for at forhindre mobning. Og seksuel chikane er defineret som en grov form for mobning.

En klar personalepolitik, som tager afstand fra alle former for chikane, er nødvendig, fordi det giver både den krænkede og kolleger et grundlag at reagere ud fra. Ikke, at det af den grund bliver let, men det bliver lettere.

Vi skal i fællesskab arbejde for, at seksuelle krænkelser skal forebygges og stoppes. Så det ikke havner som et ansvar hos enkelte med en bemærkning om, at hun eller han da bare burde have sagt fra.

Alle skal kunne arbejde uden af blive chikaneret. Vi skal hver især gøre vores til, at vi kan sige, at seksuel chikane foregår #IkkeHosOs.