Samfund

Handicappede og kommunalvalg 2017

Arkivfoto

Er du på grund af sygdom eller manglende førlighed forhindret i at komme på afstemningsstedet og stemme ved valget, har du mulighed for at stemme i hjemmet eller på et midlertidigt opholdssted uden for hjemmet (dog ikke på et hotel eller lignende sted).

Hvis du ønsker at benytte dig af denne mulighed, skal du sende et ansøgningsskema til Borgerservice i den kommune, hvor du opholder dig fra tirsdag den 24. oktober 2017. Du kan hente ansøgningsskemaet her eller få skemaet ved at kontakte Borgerservice.

Ansøgningsskemaet skal være modtaget i Borgerservice senest torsdag den 9. november 2017, klokken 18.00. Du vil herefter få brev med tidspunkt for afstemningen.

Skift af afstemningssted

Hvis du er vælger med handicap eller nedsat førlighed og ønsker at skifte til et andet mere tilgængeligt afstemningssted i Viborg Kommune, er der mulighed for dette.

Hvis du ønsker at skifte afstemningssted, kan du ligeledes fra den 24. oktober 2017 indsende/aflevere ansøgningsskemaet “Overførsel til et andet afstemningssted”.

Ansøgningsskemaet skal indsendes/afleveres til Borgerservice i Viborg Kommune, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Skemaet skal være os i hænde senest mandag den 13. november 2017, klokken 12.00. Når din ansøgning er færdigbehandlet vil du få et skriftligt svar fra kommunen.

Kommentarer