Viborg By

Hærvejsforløbet i Viborg indviet i høj sol og god stemning

Se billedserie Borgmester Ulrik Wilbek klipper det røde bånd ved indvielsen af Hærvejsbroen, Hærvejen og nye kunstprojekter i Viborg Baneby. Foto: Viborg Kommune. Se flere billeder i galleriet

Der var høj sol og god stemning i Viborg Baneby, da det samlede forløb af Hærvejen i dag blev indviet. Projektet består af Hærvejsbroen, Hærvejen og nye kunstprojekter.

Hærvejsforløbet i Viborg Baneby er nu færdigt, og denne milepæl blev fejret ved et offentligt arrangement torsdag eftermiddag. Blandt andet var mange beboere i området mødt op i det gode vejr.

Ved indvielsen var der taler af borgmester Ulrik Wilbek, projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania, og Lise Skou, medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst.

Ulrik Wilbek klippede det røde bånd på Hærvejsbroen. Bagefter var der gåtur på Hærvejen og kig på de nye kunstprojekter på programmet tilsat swingende musik og kransekage.

Det samlede forløb af Hærvejsbroen og Hærvejen er et vigtig led i omdannelsen af Viborg Baneby.Hærvejsforløbet i Viborg indviet

Der var høj sol og god stemning i Viborg Baneby, da det samlede forløb af Hærvejen blev indviet den 28. april 2022. Projektet består af Hærvejsbroen, Hærvejen og nye kunstprojekter.

Hærvejsforløbet i Viborg Baneby er nu færdigt, og denne milepæl blev fejret ved et offentligt arrangement torsdag eftermiddag. Blandt andet var mange beboere i området mødt op i det gode vejr.

Ved indvielsen var der taler af borgmester Ulrik Wilbek, projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania, og Lise Skou, medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst.

Ulrik Wilbek klippede det røde bånd på Hærvejsbroen. Bagefter var der gåtur på Hærvejen og kig på de nye kunstprojekter på programmet tilsat swingende musik og kransekage.

Hærvejsforløbet i Viborg Baneby består af

  • Hærvejsbroen, som både er en stiforbindelse for gående og cyklister over jernbanen, der binder Banebyen sammen med bymidten, og samtidig et nyt og indbydende byrum med beplantning og siddemuligheder. Bag projektet står Viborg Kommune og Realdania.
  • Hærvejen, som er en rekreativ stiforbindelse gennem Banebyen, der er med til at binde den nye bydel sammen. Hærvejen i Viborg Baneby forløber fra Gyldenrisvej i syd til Hærvejsbroen mod nord.
  • Kunstrute: Hærvejen i Viborg Baneby skal på sigt fungere som en kunstrute, der udvikles i takt med, at den nye bydel skyder op. Der er udpeget fem nedslagspunkter for placering af fremtidige kunstværker på Hærvejen, og kunstneren René Schmidt har derudover udarbejdet en række terrakotta farvede steler, der skal markere ruten og skabe sammenhæng og genkendelighed. Kunstprojektet er støttet af Statens Kunstfond.

På Hærvejsforløbet er der brugt materialer som lyse betonflader, vandrender i stål og grønne bede med stålkanter beplantet med stauder, urter og træer. Materialerne er valgt ud fra bydelens kulturarv, som et typisk erhvervsområde fra 1950’erne.

Læs mere om indvielsen og Hærvejsforløbet

Læs mere om Viborg Baneby

Kommentarer