Skjern

Godkendt bordtennisstart hos Team Nørreå

Team Nørreå Bordtennis 3. divisionshold. Fra venstre: Dennis Nielsen, Jesper Overgaard, Nick Sommer og Jesper Nielsen. Fremsendt foto

Team Nørreå bordtennis spillede i weekenden de første kampe i 1. division og 3. division. Begge hold spillede på hjemmebane, hvor de mødte stærk jysk modstand.

1. divisionsholdet er nyoprykkede og havde til weekenden hele tre afbud og skader. Så det var noget nær en umulig opgave for holdet at vinde over stærke Rønde.

Henrik Lunddorf, Tommy Jørgensen, Sofus Fisker og Frederik Eriksen kæmpede alt de kunne, og de gjorde det rigtig flot. Men de kunne ikke forhindre et 0-5 nederlag.

Der var debut til både Sofus og Frederik i 1. division, mens en stærkt spillende Tommy var tilbage ved bordtennisbordet for første gang i mange år.

3 divisonsholdet skulle møde Ribe, og det blev til en rigtig dårlig start, da begge doubler blev tabt. Men der blev kæmpet og fightet helt vildt. Nich Sommer, Jesper Nielsen, Jesper Overgard og Dennis Nielsen måtte finde alle ressourcer frem for til slut at vinde kampen 8-6. Det var en rigtig holdindsats, da alle spillere vandt 2 kampe.

Kampens spiller blev Dennis Nielsen, da han undervejs vandt et sæt 11-0, og han sikrede holdet sejren med en helt forrygende indsats I den sidste og afgørende kamp.

Så trods 1. divisionsholdet nederlag, så vurderer Team Nørreå den samlede indsats som godkendt.

Kommentarer