Vorning

Gård ved Vorning brændt natten til lørdag

Arkivfoto

Lørdag  nat gik der brand i en gård på ved Vorning. En lade nedbrændte, men hverken dyr eller mennesker er kommet til skade.

Klokken 03.40 natten til lørdag modtog Viborg Brand & Redning en alarm omkring en gårdbrand ved Vorning, det skriver TV MidtVest.

Brandvæsenet var hurtigt fremme og fik forhindret, at branden bredte sig til resten af gården, fremgår det.

– Det er korrekt, at der var brand i to længer, hvor den ene er udbrændt. Der er ikke kommet hverken personer eller dyr til skade. Så der er kun tale om bygningsskade, siger Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MidtVest.

Ejerne af gården er på ferie, men skulle ifølge politiets oplysninger være underrettet om branden.

Man kan endnu ikke sige, hvad årsagen til branden er, det skal nu undersøges.

Kommentarer