Frugtvine og æblekage ad libitum hos Cold Hand Winery
Cold Hand Winery, der ligger et par kilometer øst for Hammershøj, lokker blandt andet med æblekage ad libitum, når vineriet inviterer indenfor i efterårsferien.
Hver dag fra klokken 13 til 17 mandag til fredag holder vineriet åbent for at demonstrere nogle af sine nyeste frugtvine, der er på vej til julehandelen, og for at sælge af de økologiske æbler, som vineriet i øjeblikket bugner af.
Jens Skovgaard står i spidsen for vineriet, som kun har eksisteret siden 2011 og som sidste år indviede en ny, flot vinproduktions-bygning på landejendommen ved Hammershøj, hvor det har hjemme. I tidens løb har Cold Hand Winery høstet et utal af roser fra anmelderne.
Kommentarer