Viborg By

Franske specialiteter inden for litteratur og lækkerier

Kom til fransk aften med smagsprøver på både vin og litteratur. Pressefoto

’Litteratur & lækkerier’ er et arrangement med gode bøger og lækre franske vine, hvor Nikolaj Jørgensen fra Vin & Vin giver smagsprøver på vine, og to bibliotekarer fra Viborg Bibliotekerne fortæller om franske bøger.

Kom med når Vin & Vin og Viborg Bibliotekerne inviterer til en hyggelig temaaften, hvor der skrues op for det franske.

Det sker tirsdag den 23. maj klokken 19-21 i Vinbaren på Nytorv 9 i Viborg.

Nikolaj Jørgensen, som har mere end 20 års erfaring med vin, byder på smagsprøver af udvalgte franske vine.

Han har mere end 20 års erfaring med vin. Han åbnede butikken Vin & Vin på Koldingvej i 2013, og i september 2014 kom Vin & Vinbaren på Nytorv til, da vinkyperen syntes, at Viborg manglede en rigtig vinbar.

Imellem hver smagning vil bibliotekarerne Kathrine Sørensen Bech og Anette Koue præsentere et lille udvalg af titler inden for fransk musik, film og litteratur, som har gjort særligt indtryk.

Billetter til arrangementet koster 100 kroner og kan købes via viborgbib.dk eller på et af bibliotekerne i Viborg Kommune.

Kommentarer