Viborg By

Fotodage Viborg går ind i sin sidste uge

Årets Naturfoto af Carsten Krog Pedersen. Kan ses på hovedbiblioteket

For to uger siden åbnede festivalen Fotodage Viborg, der som altid byder på fotooplevelser i verdensklasse. Nu er det ved at være sidste chance, hvis man vil opleve de 25 fotoudstillinger, som festivalen præsenterer i år. Fotodage Viborg slutter 27. maj.

Fotodage Viborg finder i år sted for sjette gang – i år under temaet ‘Baglandet’ – og har sat alle sejl for at hylde fotografiet og præsentere dets mangfoldighed.

Kernen i festivalen er som altid en række udstillinger, som vises rundt omkring i Viborg by og andre steder i Viborg Kommune. Som noget nyt er en del af udstillingerne samlet under et tema: BAGLANDET. Det slås an af hovedudstillingerne med billeder af Kisten Klein, Carsten Ingemann, Tao Lytzen og Jyllands-Postens fotografer, der vises i den tidligere Vestre Landsret i domkirkekvarteret, og udstillingen LIV RET af Steven Achiam, som kan opleves på Hjultorvet.

Temaet Baglandet fortolkes på mange forskellige måder i de forskellige udstillinger. Ser man dem alle, får man masser af stof til eftertanke og indtryk, som sætter sig fast på nethinden, fordi fotografiernes motiver er smukke, sjove, pudsige, overraskende, genkendelige og indimellem også ganske sære.

Der er åbent i den tidligere Vestre Landsret tirsdag, onsdag, fredag, lørdag og søndag klokken 11-17, torsdag klokken14-21. Mandag lukket. Festivalen anbefaler, at man starter sin tur rundt til udstillingerne her eller på Hovedbiblioteket.

Hvor kan man opleve hvad?

Man kan hente Fotodage Viborgs trykte program på alle biblioteker i Viborg Kommune og i den tidligere Vestre Landsret i Gråbrødre Kirkestræde. Der findes også et link til programmet i en digital version på fotodage.dk. I programmet findes beskrivelser af udstillinger og aktiviteter samt adresser og åbningstider.

Herunder en oversigt over udstillingernes fordeling på udstillingssteder:

Tidligere Vestre Landsret

  • Hverdagsliv – set af Jyllands-Postens fotografer
  • Trap Danmark – den jyske udgave. Tao Lytzen.
  • Carsten Ingemann i Jylland
  • Det jyske landskab. Kirsten Klein

Hovebiblioteket

  • Jylland 4ever
  • Refleksion. Carsten Krog Pedersen
  • Familiebilleder fra gamle dage
  • Årets pressefoto
  • Det bedste fra Politikens fotografer
  • Danmarks Unge Fototalent 2018
  • Sarah Terp – Danmarks Unge Fototalent 2017
  • Havlandskab og bylandskab – 2 steder – 2 tilstande. René Roalf
  • Guldsmeden – insekternes toprovdyr. Kenneth Tinnesen
  • Tæt på naturen. Jette Østergaard Danielsen
  • Kameraer – en del af fotohistorien
  • PhotoCares fotomaraton – de bedste billeder
  • Our World is Beautiful

Hjultorvet

  • LIV RET. Steven Achiam

Viborg Rådhus

  • 8800 Opland

Skovgaard Museet

  • Danmarks kyster – set af fotograf Janne Klerk (OBS! Sidste dag 21. maj)

Viborg Kunsthal

  • Fotografi 2018 – Visuel HF

Viborg Gymnasium og HF

  • Magi i kunstfotografiet

Viborg Domkirke (krypten)

  • I begyndelsen var lyset…

Gudenåhuset Bjerringbro

GUDENÅHUSET I BJERRINGBRO

  • Dansk Landskab i sort/hvid
  • Familiebilleder fra gamle dage
  • Nikon og Epson-ambassadør Morten Rygaard udstiller stjerneportrætter

Bibliotekerne i Karup og Stoholm

  • Familiebilleder fra gamle dage

Kommentarer