Forslaget til besparelserne på Viborg Sygehus var jo helt ude i skoven
Debatindlæg af Mette Nielsen (S), folketingskandidat og byrådsmedlem i Viborg Kommune.
I torsdags gæstede Statsminister Lars Løkke Rasmussen Asmild Kloster Landbrugsskole i Viborg. Mødet handlede primært om sundhedsreformen. Jeg havde i den anledning et spørgsmål til statsministeren.
Mit spørgsmål lød sådan her: Kan du som statsminister og initiativtager til at afskaffe regionsrådene – altså det folkevalgte demokrati forstå, hvis det lige præcis i Viborg giver en stor bekymring? Situationen er jo den, at der i august var lagt op til besparelser i Region Midtjylland. Embedsværket havde foreslået at 95 procent af besparelserne skulle være på Viborg Sygehus! (hvilket svare til 250 stillinger). Det var jo helt og aldeles langt ude i skoven. Derfor hvordan tænker, du, at vi i Viborg skal kunne blive tryg ved en ”centralkomite” – som dybest set kan gøre det samme igen – uden folkevalgte til at råbe vagt i gevær og gribe ind? Det var jo ikke gået uden folkevalgte, for det var det var bl.a. med din partifælle Ib Bjerregård i spidsen, der satte hælene i!
Jeg synes ikke, jeg kunne spore nogen begejstring hos statsministeren, hverken i ansigtsudtrykket da jeg stillede spørgsmålet, eller i det efterfølgende korte svar, som var lidt forenklet sådan her: Jeg har hørt om situationen, og det skal nok gå!
Det var bemærkelsesværdigt, for generelt havde statsministeren MEGET lange svar, og det virkede helt ærligt som om, at han gerne ville trække tiden. Jeg undrede mig, for jeg mener lige præcis, at Lars Løkke plejer, at være i hopla i den slags situationer. Men valgte lurer lige om hjørnet, for som statsministeren sagde: Når sundhedsreforms forhandlingerne er på plads, så bliver der valg.
Kommentarer