Debat og politik

Fokus på landdistrikterne

Se billedserie Mette Nielsen, Folketingskandidat, Byrådsmedlem og Formand for Landdistriktsudvalget i Viborg Kommune. Arkivfoto

Læserbrev af Mette Nielsen, Folketingskandidat, Byrådsmedlem og Formand for Landdistriktsudvalget i Viborg Kommune

Jeg er rigtig glad for, at der i Socialdemokratiets Nærhedsudspil sættes fokus landdistrikterne. Helt konkret foreslås der, at nedrivningspuljen fordobles, at der skal være kontrol med boligspekulanter, som udlejer faldefærdige huset til fattige mennesker, eller til mennesker som lever et udsat liv. Det er der flere eksempler på her på egnen, og i nogen af husene er der ”røde lamper”.

Det foreslås også at man ser på, hvordan man kan sikre at alle, uanset hvor de køber bolig, kan få et Realkreditlån. Det kan ikke nytte noget, at det er postnummeret, der bestemmer, om det er muligt, at låne penge til et hus. Tidligere på sommeren fik jeg først spørgsmål af Viborg Stifts Folkeblad, og efterfølgende af TV Midt Vest om emnet. Og jeg fastholder, at jeg synes, at det er et ualmindeligt vigtigt tiltag, at kigge nærmere på adgangen til Realkreditlån, for det kan ikke nytte at husene i de mindre byer under 500.000 kr. bliver umulige at sælge og renovere pga. det ikke er muligt at låne penge – helt præcis som det forholder med Karen og Benths hus i Knudby. At det er ”svært eller umuligt”, at låne penge fordi postnummeret er ”forkert”, skaber en meget uheldig og negativ spiral for Viborg Kommunes mindre byer og landsbyer.

Landdistriktsordfører Thomas Danielsen fra Venstre fremførte i TV Midt Vest den 31. juli 2018, at Regeringen har gjort nok, og at det er et mindre problem, at man ikke kan få Realkreditlån til boliger under 500.000, og udtaler at det enten skyldes, at kommunen har svigtet, eller at det er noget gammelt ”ragelse”, som folk vil sælge. Der jeg langt fra enig i, og jeg synes det virker meget ”virkelighedsfjernt”, og til Thomas Danielsen trænger til at få ”lidt luft” og komme ud opleve virkeligheden uden for Christiansborg, og sætte sig ind i hvilke udfordringer, det er som folk oplever ude i de mindre byer/landsbyerne.

Kommentarer