Foulum

Fodboldfest på hjemmebane i Foulum

Se billedserie

Sidste år iværksatte Foulum IF et initiativ, for at skabe mere liv på byens boldbaner. De samlede en hel uges kampe på én lørdag, som de kaldte ‘fodbold-derby’. Det blev en stor succes og forleden gentog de arrangementet på grønsværen i Foulum.

Se billederne i galleriet. Foto: Henrik Christensen

Fodbold euforien blomster i Foulum IF, og successen fra sidste år blev gentaget, da klubben lørdag 20. maj bød ind til Derbydag for masser glade fodboldentusiaster og publikummer på Foulum IF’s boldbaner. Der var pres på banerne,  da alle hold bortset fra 2, var lykkedes med at flytte rundt, så Derbydagen blev spillet på hjemmebanen.

Dagen startede med tidligt med kaffe og rundstykker, som Foulumborgerne var inviteret til.

Senere blev udeholdene mødt af varme pølser på grillen, hoppeborge til børnene og seværdig fodbold dagen lang, og mange publikummer – både lokale og udeholdssupportere – fandt vej til stadion, og gjorde dagen til en festdag for Foulum IF.

Klubben har taget initiativ til arrangementet for at få mere aktivitet på Foulums boldbaner, som har ligget lidt stille, efter man flyttede fodboldtræning og-kampe til banerne i Ørum.

– Vi håber, at vi med dette arrangement har skabt en fast tradition, som vi kan gentage og bygge videre på, og som både vore egne og modstanderholdene ser frem til at deltage i, siger Morten Christensen, som er ungdomsansvarlig i Foulum IF.

Kommentarer