FIT FOR LIFE sundhedsforløb er åben for tilmelding

Viborg Idrætsråd og Sundhedscentret i Viborg er igen i år klar med et nyt FIT FOR LIFE sundhedsforløb og tilmeldingen er nu i gang.
Forløbet strækker sig over 9 uger med opstart i slut februar og er henvendt til jer, der ønsker at starte en sund og aktiv livsstil i fællesskab med andre.
Interessen for forløbet har tidligere været meget stor og dette forventes også i år, hvor deltagerne kan forvente at skulle prøve kræfter med aktiviteter som crossdance, yoga og aqua fun and run – samt andre spændende aktiviteter i bedste FIT DEAL stil.
Aktiviteterne foregår rundt i de lokale idrætsforeninger og man får som deltager muligheden for at prøve 7 forskellige idrætsgrene. Derudover får deltagerne fri adgang til FIT DEAL aktiviteter i perioden, et trænings- og kostoplæg samt 2 kropsanalyser, som tilsammen skal være med til at kickstarte en sund og aktiv livsstil for deltagerne.
Kommentarer