Stoholm

De finske krigsbørn i Stoholm Kirkecenter

Finnebørn ved Tapio Juhl.

I år kan Finland den 6. december fejre 100-året for republikkens fødsel, og blandt andet se tilbage på årene 1940-44, hvor der i Norden blev udført et frivilligt arbejde langt ud over det sædvanlige. Omkring 80.000 finske krigsbørn blev evakueret til henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.

Den 15. november klokken 14 gæster Tapio Juhl fra Spøttrup, Stoholm Kirkecenter. Med udgangspunkt i Finlands voldsomme historie fortæller han om sin personlige rejse, da han sammen med sin bror og 62 andre børn forlader Viipuri i Karelen.

Rejsen gik gennem Sverige og endte i København, hvor der var ventende plejefamilier fra hele Danmark. Tapio og hans bror ender i samme by, men ikke hos samme familie, og efter 1945 må Tapios bror tilbage, mens Tapio selv får lov at blive.

Billetter á 60 kroner inkluderer kaffe og kage og kan købes på alle biblioteker i Viborg Kommune eller via bibliotekets hjemmeside www.viborgbib.dk

Foredraget er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, Stoholm Menighedsråd, Sport på tværs og Stoholm Borgerforening.

Kommentarer