Fine smykker til hverdag og fest
Artiklen er sponsoreret.
Kunne du godt tænke dig et eller andet, der kunne friske dine outfits op? Det behøver ikke altid være noget specielt stort, man tager fat i – der er ingen grund til at opfinde en helt ny garderobe, hvis du i virkeligheden bare kan ændre på småting og deraf få skabt det udtryk, du godt kunne tænke dig.
Her er smykker helt fantastiske. Selvom de ikke fylder meget i landskabet, er de virkelig med til at give dig personlighed og et udtryk, der er helt dit eget – og samtidig kan rigtig mange smykker styles med stort set alt. Det betyder også, at et smykke ikke nødvendigvis behøver blive købt kun med pæne anledninger for øje – en halskæde eller et armbånd, du har købt til en festlig begivenhed vil med al sandsynlighed også sagtens kunne bruges på arbejdet eller andre hverdagsting fremover. Det handler bare om, hvad du bærer det med.
Smykker er alt fra øreringe til halskæder eller måske et fint vedhæng – det betyder også, at du kan finde det, der passer godt til netop din stil. Der er stor forskel på, hvad man foretrækker – det er helt individuelt, akkurat som med tøj eller andre ting i samme dur. En af de ting, der måske er mest afgørende for dig, er hvorvidt smykket er i sølv eller guld.
Pas smykkerne ind i outfittet
Uanset om du går med guld- eller sølvsmykker er det skønt at vide, at de passer til resten af det, du har tænkt dig at have på. Har du flere smykker, kan du sørge for, at de er i samme ædelmetal, så de passer sammen, men det kan også skabe noget liv og kontrast, hvis du vælger at bære både guld og sølv – og det behøver slet ikke se rodet ud, det kan sagtens fungere i rigtig mange tilfælde.
Guld er typisk det, man siger, giver en varmere glød. Det står rigtig godt til hud, der har lidt farve og som kan komme til næsten at skinne varmt, mens sølv omvendt kan passe enormt godt til en lidt koldere følelse. Det behøver dog langt fra at være sådan, og du kan bruge det, uanset hvordan din hudkulør er. Der er ingen regler for, hvem der må bære hvad, så det handler bare om, at du får fundet smykker, du er glad for – uanset om det er et stort halssmykke eller fine, små øreringe.
Kommentarer