Knudby

Festlig fredag med Lokaldyst i Knudby

Solen skinnede og der var flot opbakning, da Lokaldysten fredag skulle afvikles i Knudby. Se flere billeder i galleriet. Fremsendte fotos

Fredag eftermiddag var Lokaldysten nået til Knudby, hvor solen skinnede over et hyggeligt arrangement.

Læs også: Tirsdag kæmpede Ravnstrup-borgere i Lokaldysten – i aften går det løs i Knudby

Fredag 19. maj var det Knudby-borgernes tur til at kæmpe om de 10.000 kroner, der står på spil i Lokaldysten. De havde vejret med sig, så det blev en hyggelig eftermiddag og aften.

Der var pænt fremmøde af folk i alle aldre – og med både to og fire ben. Nogle havde oven i købet hentet forstærkning udefra, og en enkelt havde klædt sig ud til lejligheden – til stor underholdning for hepperne.

Der blev motioneret på både gå-ben, i rask løb og på cykel, mens publikum heppede og hyggede sig på sidelinien, og repræsentanter fra kommunens event-udvalg var som sædvanlig  til stede med frugt og forfriskninger til deltagerne.

Efter strabadserne blev der spist godt af de sponsorerede lækkerier, som blandt andet bestod af lækker karrysuppe, varme pølser og kage.

De næste landsbyer, som deltager i Lokaldysten 2017

Vejrumbro: onsdag 24. maj
Mammen: tirsdag 30. maj
Vammen: torsdag 1. juni
Rødkærsbro: fredag 2. juni
Løvel: torsdag 8. juni
Kjeldbjerg: fredag 9. juni
Ulbjerg: onsdag 14. juni
Skals: fredag 16. juni

Alle arrangementer foregår fra klokken 17.30 – 19.30.

Kommentarer