Læserindlæg af Karin Gaardsted, Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet

Hvorfor må en psykisk funktionshæmmet voksen borger ikke få en hjælper med på ferie? Heller ikke selv om han eller hun selv vil betale for det. Det spørgsmål er blevet stillet mange gange. Og med god grund. Personer, der ikke selv kan tage af sted, og som heller ikke kan eller har lyst til at klare sig med familiens hjælp, har naturligvis lige så meget brug for at komme på ferie, som andre mennesker har. Alligevel har det gennem længere tid været et stridspunkt, om det skulle være muligt at få en velkendt socialpædagog med på ferie. I den bedste af alle verdener ville det være en gratis ret for den enkelte handicappede at få en med, som man kender, og som man er tryg ved. Så langt kommer vi ikke med det lovforslag, som er blevet behandlet i Folketinget tirsdag i denne uge, men vi når et godt stykke.

Det bliver fra 1. januar 2018 muligt for visse kommunale og regionale døgntilbud at tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier til døgntilbuddets beboere over 18 år. Det drejer sig om beboere, der har en betydelig nedsat funktionsevne, og som selv giver udtryk for, at de gerne vil have socialpædagogisk ledsagelse på deres ferie i Danmark eller i udlandet.

Jeg er oprigtig glad for, at der nu løsnes op for den rigide regel om, at tilkøb ikke kunne ske.

Det var en forkert beslutning, som har gjort mange handicappede kede af det. Jeg tror og håber, at såvel pårørende som handicappede bliver tilfredse med de nye regler, som Socialdemokratiet har arbejdet hårdt for at få indført, og som vi støtter fuldt ud.

Selv om vi ikke når helt i mål, så er det et godt og vigtigt skridt på vejen, at den handicappede selv har medbestemmelse, når det handler om, hvem der skal med på ferien. Også selv om man selv skal betale.