Stoholm

Fællessang – vi synger foråret ind i Stoholm

Organist og korleder Dennis Bang Fick. Fremsendt foto

Den 14. marts står organist og korleder Dennis Bang Fick fra Løgumkloster klar til at lede fællessangen i Stoholm Kirkecenter.

Anette Koue fra Viborg Bibliotekerne er en af de mange, der længes efter forår og lunere vinde.

– For at gøre ventetiden kortere har vi inviteret korleder og organist Dennis Bang Fick til et fællessangsarrangement i Stoholm, og han har heldigvis sagt ja til at tage turen fra Løgum Kloster til Stoholm, fortæller Anette Koue og fortsætter,

– Dennis vil denne eftermiddag lede os igennem kendte og mindre kendte skønne forårs- og påskesange fra Højskolesangbogen. Kom og vær med til et par hyggelige timer, hvor vi synger, og hvor der også er tid til en hyggelig snak over kaffe og kage.

Arrangementet, der foregår onsdag den 14. marts klokken 14-16 i Stoholm Kirkecenter, er lavet i tæt samarbejde mellem Stoholm Menighedsråd, Sport på tværs, Stoholm Borgerforening (Trivselspiloterne) og Viborg Bibliotekerne.

Billetter til 70 kroner kan købes på viborgbib.dk, på Stoholm bibliotek eller et af de øvrige biblioteker i Viborg Kommune.

Kommentarer