Viborg By

Få hele historien om Hærvejen på vandretur omkring Viborg

Pressefoto

Snør vandreskoene og kom med på en Hærvejsvandring fyldt med historier om både reformationen, Borgvold, sØnæs, Hærvejsstenen og Hærvejstæppet i Søndermarkskirken på Koldingvej.

Sådan lyder opfordringen fra VisitViborg, som har arrangeret de historiske vandreture, der tillige krydres med spændende fortællinger om Viborg og byens historie skildret af to fortælleglade og erfarne turledere.

Turen er på 10 kilometer og foregår tirsdag den 18. juli samt mandag den 4. september – begge dage klokken 10.00. Turen forventes at være fem timer, så husk madpakke, drikkevarer og eventuel en kande kaffe.

Tilmelding skal ske online på VisitViborgs hjemmeside www.visitviborg.dk, hvor man samtidig betaler for turen, som koster 150 kroner per person.

Mød op på Domkirkepladsen og få en anderledes og historisk oplevelse i det fri.

Glæd dig, det gør vi, lyder meldingen fra VisitViborg.

Hærvejsstenen ved Koldingvej i Viborg. Pressefoto

Kommentarer