Debat og politik • 14.08.25

Energipark Tjele – 980 gange størrelsen på Viborg Stadion midt i en af vores naturperler! Læserbrev af Mette Nielsen, Gruppeformand Velfærdsdemokraterne

Af Mette Nielsen, Velfærdsdemokraterne

Medlem af byrådet, Viborg Kommune | Spidskandidat RV25, Region Midtjylland

Når man siger 980 gange så stor som Viborg Stadion, lyder det næsten ufatteligt. Men det er den størrelse, den statslige Energipark Tjele vil have i praksis. Planen er, at den skal placeres i noget af den smukkeste natur, vi har i Viborg Kommune

Området omkring Dollerup, Tange Sø og Tjele Langsø er ikke bare smukke områder. Det er naturperler, hvor vi kan finde ro, glæde og fællesskab. Jeg ved det, for jeg er vokset op med familieudflugter til Tjele Langsø – min mormor stammede fra Sjørring, og søen har altid haft en særlig plads i mit hjerte. I dag bor jeg tæt på søen og bruger den flere gange ugentligt – hele året rundt.

Energipark Tjele vil betyde, at vi står over for at miste noget, vi aldrig kan få tilbage.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har allerede udtrykt bekymring i et høringssvar. Bekymringen handler bl.a. om drikkevandet og vandmiljøet op til en kilometers afstand. Hertil kommer, at der vil blive udtaget landbrugsjord af høj kvalitet. Og sidst men ikke mindst: den natur, som vi sætter så meget pris på, vil blive ofret.

For nogle familier vil Energipark Tjele betyde, at de må forlade det hjem, de har valgt og skabt for deres familier – hjem, som de har investeret både hjerte, tid og et levet liv i.

Vi skal selvfølgelig have grøn energi – men det skal ikke ske på bekostning af vores mest værdifulde natur, vores drikkevand, vandmiljø. vores fællesskab og lokalsamfund. Viborg Kommune er den anden største i forhold til areal, så der kan findes andre placeringer og løsninger, som kan bidrage til den grønne omstilling uden at ødelægge noget, vi aldrig kan få tilbage.

Jeg håber, at alle borgere i Viborg Kommune vil tænke over, hvad vi mister, hvis vi lader Tjele Energipark blive en realitet.

Naturen her er ikke bare “lidt grønt og en sø” – den er vores fælles arv, vores åndehul og en del af det, vi giver videre til kommende generationer. Når vi først har mistet den, er den væk for altid. Det forpligter os til at tænke os om – og handle, før det er for sent.