Bjerringbro

En snapsetur til Kjællinghøl

Foto: oplevelser.viborg.dk. Kjællinghøl-broen

Under denne overskrift inviterer Danmarks Naturfredningsforening, Viborg Museum, Viborg Guiderne, Viborg Stifts Folkeblad og Viborg Kommune på ture for gæve gåben og filosofiske friluftsmennesker.

Søndag 8. oktober klokken 10 vil snapsekyndig Jens Ole Pedersen, spritkyndig Kurt Brugsmand og plantekyndig Jørgen Glud, Danmarks Naturfredningsforening, lede en gåtur i Kjællinghøl og fortælle om hvad naturen kan give af bær og frugter til en god kryddersnaps.  

Gåturene er på 2-4 km. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Tag gerne kaffe med, som bliver drukket under eller efter turen. Mødestedet er Kjællinghøl Rasteplads – over for Ulstrupvej 12 i Bjerringbro.

Kommentarer