Emil Erichsen Jorden rundt med Havana
Du kender ham fra tv-programmet ”Kurs mod fjerne kyster”, hvor Emil sejlede hele verden rundt sammen med sin bror.
Det bød på utallige oplevelser på båden Havana – og til hans nye foredrag vil han på en autentisk og gribende måde fortælle om sine mange rejseerfaringer. Samt kaste lys over, hvordan det er at deltage i et tv-program, når man er udsat for både gode og dårlige oplevelser.
Passion i modermælken
Man kan sige, at Emil Erichsen fik passionen til sejlads ind med modermælken, da både hans far Mikkel Beha Erichsen og farfar Troels Kløvedal har sejlet de syv have tynde. I 2011 var Emil 21 år, og prøvede for første gang selv kræfter med sejladsen i sin optimistjolle.
Siden blev det til masser af kapsejlads i Europajolle, og han kom også på landsholdet i Laserjolle. Efter gymnasiet har Emil både udannet sig og arbejdet som dykkerinstruktør på Bali samt været produktionsassistent på blandt andet X-factor.
I 2013 var det tid til luftforandring, og Emil og hans bror Theis kastede fortøjningerne for at tage ud på en jordomsejling, som ville tage 3 år. Og med sig havde de TV2 og deres seere. Kurs mod Fjerne Kyster blev et af de mest sete tv-programmer. Programmet følger drengenes tur ud i den store verden med alt hvad dertil hører af udfordringer og eventyr.
Jorden rundt med Havana
I dette underholdende og eksotiske foredrag fortæller Emil om de mange oplevelser og erfaringer, som han har gjort sig undervejs på rejserne med Havana. Han fortæller autentisk og energisk om livet som skipper, det at rejse jorden rundt, når man kun er i starten af 20’erne og det ansvar der følger med.
Emil tager deltagerne med på en rejse ud i den store verden, og beretter også om, hvordan det har været at medvirke i “Kurs mod fjerne kyster”, og samtidig have hele Danmark med sig på eventyr.
Kommentarer