Viborg By

Elværktøjs-tyve på Søndre Allé og i Viborg Hallen

Det er risikabelt at lade sin arbejdsbil stå, hvis man har kostbart værktøj i den. Det må to håndværkere, der havde parkeret deres varebiler ved Søndre Allé i weekenden konstatere. Fredag klokken tre blev den første hvide kassevogn fundet med åben bagklap og lettet for en del elværktøj. Mandag morgen var det en anden hvid varebil af mærket Nissen, der blev fundet opbrudt. Her var stjålet 15 stykker værktøj. Blandt andet en sømpistol, en dyksav og en tromlepistol. Den samlede værdi af det sidste tyveri anslås til 30.000 kroner.

Også ved Viborg Hallen var der værktøjs-tyve på spil. Natten til mandag brød tyve et vindue op og gennemrodede hele stuen og første etage. En Nilfisk kompressor, en stavlygte og en smule byttepenge blev stjålet – et beløb under 100 kroner.

 

 

Kommentarer