Bjerringbro

Efterårets løbeklassiker i Bjerringbro på søndag

Egeskovløbet i Bjerringbro, som de senere år har tiltrukket op mod 300 deltagere, afvikles for 45. gang på søndag. Foto: www.bjerringbro-motion.dk

For 45. gang inviterer Bjerringbro Atletik & Motion til efterårets lokale løbeklassiker ‘Egeskovløbet’, der finder sted på søndag i Egeskoven omkring Bjerringbro Idrætspark.

Motionsløbet, som tiltrækker op mod 300 deltagere, har to ruter på henholdsvis 6 og 12 kilometer.

Starten for begge ruter går fra Bjerringbro Stadion klokken 11.00. Herfra løber man ad to forskellige ruter – begge i afvekslende og udfordrende terræn med indbyggede stigninger og fald i Egeskov-området, der lige nu står klædt smukke efterårsfarver.

Der vil være væskedepoter på begge ruter, ligesom Kræftens Bekæmpelse vil stå for udlevering af forplejning, når løberne har passeret målstregen på Bjerringbro Stadion.

Der er førstepræmier på begge distancer til både kvinder og mænd samt piger og drenge.

Tilmelding kan ske på Bjerringbro Atletik & Motion’s hjemmeside her – men det er også muligt at tilmelde sig på dagen klokken 9.30 – 10.30.

Bjerringbro-egeskovloebet-ruter
Her er de to ruter på henholdsvis 6 og 12 kilometer, løberne skal igennem til Egeskovløbet i Bjerringbro på søndag. Foto: www.bjerringbro-motion.dk

Kommentarer