Viborg By

Dronning Margrethe – 50 år på tronen

Lars Hovbakke Sørensen

OBS: Arrangementet er grundet coronasituationen rykket til den 9. marts 2022.

– det markerer Viborg Bibliotekerne med et spændende foredrag d. 24. januar med kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at Dronning Margrethe 2. kom på tronen. Hun har dermed sat sit præg på Danmarks historie gennem et halvt århundrede, og er den hidtil næstlængst regerende danske monark, kun overgået af Christian 4.

I aftenens foredrag vil historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i Dronning Margrethes regeringstid og sætte fokus på, hvorfor og hvordan det danske monarki har udviklet sig til et af de allermest populære i Europa.

Undervejs vil Lars Hovbakke både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på, hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark, ligesom han løbende vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa.

Foredraget finder sted på Hovedbiblioteket i Viborg mandag d. 24. januar kl. 19.00 og billetter à 95 kr. kan købes på viborgbib.dk eller hos LOF, www.lof-midtjylland.dk

Bag arrangementet står Foreningen Norden, LOF Midtjylland og Viborg Bibliotekerne.

Der tages forbehold for evt. nye corona-restriktioner.

Kommentarer