Foulum

Donation til Foulum forsamlingshus

Et udpluk af bestyrelsen i Foulum Kultur- og Forsamlingshus. Fra venstre: Anders Risom, Jesper Laugesen, Elvis Svenningsen, formand Max Græsborg, og sekretær Jane Grønning. På huset i baggrunden kan man se det nye, flotte skilt, som man netop havde monteret, da avisen besøgte dem i september sidste år. Arkivfoto

Foulum skal være samlingssted for alle byens og egnens borgere. Forleden modtog de en donation fra Nordeafonden, så nu kan de få installeret en projektor og lærred, så man nu også kan mødes og se film eller fodbold i en ordentlig kvalitet.

Bestyrelsen i Foulum-Formyre forsamlingshus arbejder løbende på at forbedre rammerne, så det lokale kulturhus kan blive en mødested for borgere i hele området, og samtidige have faciliteter, så både børn og voksne har lyst til at benytte det.

Det er man med en meget målrettet indsats lykkedes godt med, men der skal tænkes endnu større planer ind i projektet, lyder det fra  formanden for forsamlingshusets bestyrelse, Max Meldgaard Græsborg.

Læs også: Foulum-borgerne tror på fremtiden

Senest har man søgt og modtaget midler fra Nordeafonden til en projektor og et lærred, så der kan vises film eller fodboldkampe, MGP eller motorløb i god kvalitet.

I alt 7.395 kroner blev doneret, og bestyrelsen smed lidt ekstra oven i puljen, så man er sikker på at få noget ordentligt udstyr

Tanken er nemlig, at huset foruden at være kulturhus også skal kunne bruges som mødelokale for både foreninger og lokale erhvervsdrivende, som har behov for gode rammer.

Næste store fællesarrangement, som er på bedding i Foulum Borger- og kulturhus er Oktoberfesten 6. oktober.

Kommentarer