Viborg By

DN-Viborg inviterer til natur og klimadebat

Foto: DN-Viborg

Stem på naturen – Vælgermøde med fokus på naturen i Viborg kommune med deltagelse fra næsten alle partier. Kom og stil spørgsmål til vores politikere om natur, trafikplanlægning, klimapolitik med mere.

Natur, miljø og klima plejer ikke at stå øverst på dagsordenen ved vælgermøder. Det forsøger DN-Viborg at gøre noget ved op til det kommende kommunalvalg.

DN-Viborg har inviteret alle politiske partier til en debat om netop natur, miljø og klima på Viborg Teater 27. september klokken 19 – 22. Det bliver dette valgs chance for at vurdere, hvor man skal sætte sit kryds for at stemme på naturen denne gang.

Indtil videre er der tilsagn fra Mads Panny (Socialdemokratiet), Claus Clausen (Venstre), Ove Kent Jørgensen (Dansk Folkeparti), Kai O. Andersen (SF), Børge Knudsen (De radikale), Flemming Gundersen (Enhedslisten) og Stine Isaksen (Alternativet). De konservative kommer også, og Liberal Alliance er inviteret. Jens Frydendal fra DN er ordstyrer og forsøger at holde debatten på sporet.

Der er på forhånd sendt deltagerne en række spørgsmål, som de kan forberede sig på.

Læs spørgsmålene her.

Det er gratis at være med og DN er vært ved en kop kaffe.

Kommentarer