Bjerringbro

DF Viborg er klar med kandidatlisten til kommunalvalget

DF Kandidaterne til kommunalvalget i Viborg (tilfældig rækkefølge): Lone Langballe, Ove Kent Jørgensen, Per Asp, Johnny Andresen, Chris Olesen, Svend Erik Jacobsen, Bo Tolstrup, Kim Laursen og Jess Mikkelsen. Fremsendt foto

Dansk Folkeparti Viborg er klar med kandidatlisten til efterårets kommunalvalg. Lone Langballe, Foulum, er igen spidskandidat for partiet, der stiller med i alt 8 kandidater.

Dansk Folkeparti i Viborg Kommune har nu listen klar med kandidaterne til Kommunalvalget 21. november 2017.

Igen er Lone Langballe valgt som spidskandidat, og Ove Kent Jørgensen, Viborg, som også sidder i byrådet, stiller ligeledes op til en ny periode.

De øvrige kandidater på listen er Per Asp, Bo Tolstrup og Jess Mikkelsen, Viborg, Johnny Andresen, Karup, Chris Olesen, Ørum, Svend Erik Jacobsen, Kjeldbjerg og Kim Laursen, Sparkær.

Lone Langballe sidder desuden i regionsrådet i Region Midtjylland. Her stiller hun også op igen sammen med partikollegaen Per Asp.

Efter sommerferien tager kandidaterne rundt i hele kommunen for at få vælgerne i tale.

–Vi ser frem til Regions- og Kommunalvalget 21. november 2017, hvor vi håber på at vælgerne vil give Dansk Folkeparti en styrket position, både her i Viborg Kommune
og i regionen – det er der hårdt brug for, lyder det fra formanden for Dansk Folkeparti Viborg, Grethe Ørskov Sørensen.

Kommentarer