DF: Lad os nu få lavet en integrations- og hjemsendelsespolitik
Debatindlæg af Ove Kent Jørgensen. Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, medlem af Social- og Sundhedsudvalget.
Et godt tilbud til flygtninge og indvandrere: Rejs frivilligt hjem med penge på lommen – og så er der også pengepræmier til kommunerne.
Flygtninge og indvandrere, der frivilligt forlader Danmark, kommer ikke til at stå på bar bund i hjemlandet.
Tværtimod sørger den danske Stat for, at de får rejsepenge og gode økonomiske muligheder for at etablere sig i hjemlandet.
Der er tale om de såkaldte repatrieringsordninger, som Dansk Folkeparti i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2018 fik gjort mere fleksible og dermed mere tiltrækkende.
Samtidig forpligter de nye regler kommunerne til straks at vejlede flygtninge/indvandrere om mulighederne for repatriering som et led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen til at rejse hjem.
Gør Viborg Kommune det?
Flygtninge skal ikke automatisk blive til indvandrere. Syrerne kan tage hjem nu.
Mange syrere, der opholder sig i Danmark, kan allerede nu begynde at pakke deres kuffert og sætte kursen mod hjemlandet.
Der er rapporter fra dele af Syrien, hvor livet fungerer, og folk går ud om aftenen, og så er der andre områder, der er sønderbombede.
For 2 uger siden sagde den syriske udenrigsminister, Walid al-Moualem, i FN, at han opfordrer syriske flygtninge og migranter til at vende hjem til Syrien igen. Det er slet ikke alle, der flygtet fordi, de er i opposition til Assad, men simpelthen fordi, de boede i områder, der blev bombet.
Dansk Folkeparti mener, at de så hurtigt som muligt skal vende tilbage nu.
Selv om der er områder i Syrien, hvor man ikke umiddelbart kan vende tilbage til, så er DER områder, hvor man godt kan vende tilbage, det kan kun gå for langsomt.
Statsminister Lars Lykke sagde i hans åbningstale af Folketinget, at Syrerne har en forpligtigelse til at vende tilbage.
Dansk Folkeparti har hele tiden haft den holdning, at midlertidigt ophold her i Danmark skal være midlertidig, det kalder Dansk Folkeparti for et paradigmeskifte, og Statsministeren kaldte det i hans åbningstale for sund fornuft.
Dansk Folkeparti i Viborg ønsker at vide, hvad man gør i Viborg Kommune.?
Hvor mange hjemsendelser har der været i 2017, og hvor mange indtil nu i 2018.?
Det vil blive befriende for det Danske Samfund, hvis der kom gang i hjemsendelserne, så kunne den danske stat spare mange penge, og de unge mennesker kan komme hjem, og dyrke deres egen kultur, og der kan de så opdage hvor godt og lukrativt, de har haft det i Danmark.
Der vil igen blive blive plads i fængslerne, og det danske politi vil få tid til andre opgaver.
Der vil blive flere penge til velfærd m.m.
Greve Kommune har netop vedtaget en politik for integration og hjemsendelse.
Den øgede informationsindsats, som kommunerne er forpligtede til at give, kunne også f.eks. være rettet mod ældre borgere som har et ønske om at vende tilbage til en alderdom i hjemlandet eller borgere fra de ”kriminelle miljøer”, som med repatriering kan få en mulighed for en ny start i deres ”oprindelsesland”.
Lad os nu få lavet en integration- og hjemsendelsespolitik i Viborg Kommune, som Greve kommune netop har vedtaget.
Det kan kun gå for langsomt.
Kommentarer