Der er nok at tage fat på – efter min mening!
Læserbrev af Mette Nielsen. Socialdemokratisk borgmesterkandidat og byrådsmedlem i Viborg Kommune.
Jeg har tidligere sagt, at jeg ønsker nogle forandringer i Viborg Kommune.
Det er blandt andet derfor, at jeg er stillet op som borgmesterkandidat.
For mig at se, så er nok at tage fat på. Min første prioritet vil være at velfærden prioriteres i Viborg Kommune, derfor mener jeg mener ikke, at der fremadrettet skal gives skattelettelser i Viborg Kommune.
Efter min mening, så skal vi investere i velfærd, altså i vores børns, din og min fremtid. I morgen skal være bedre end i dag!
I mine 15 år som politiker i Viborg Kommune, så har jeg mødt mange mennesker, som har haft forskellige udfordringer/ønsker i deres hverdag!
- Børn med trivselsudfordringer og forældre med ondt i maven.
- Behov for en styrket indsats fra vores sundhedsplejersker, for en tidlig indsats for børn og familier er afgørende for trivsel og gode liv.
- Stressede pædagoger som ikke har tid til deres kerneopgave – børnene.
- Børn og unge med særlige behov – har brug for særlige og individuelle indsatser.
- Folkeskolelærer der ikke føler, de kan give alle elever den undervisning, som de har brug for.
- Stressede unge der føler, at de skal leve op til et perfekthedsideal, som i høj grad er skab på de sociale medier.
- Mennesker som er ramt af psykisk sygdom, som udskrives, før de er færdig behandlet!
- Mennesker som har brug at blive set som et ”menneske med handicap” og ikke som et ”handicappet menneske”.
- Mennesker med sygdom som er kommet i klemme i systemet, og som har behov for en økonomisk afklaring.
- Ensomme ældre som har brug for nærvær og omsorg.
- Ansatte i ældreplejen som er pressede pga. mere tidspres og flere specialiserede opgaver.
- Færre busruter – som presser ældre uden bil – og unge i landdistrikterne. Hvis det for nogen unge svært at gennemføre en ungdomsuddannelse, så bliver det ekstra svært med op til tre timers ekstra transport tid – samlet set pr. dag.
- Erhvervsaktive der efterlyser, at vores infrastruktur prioriteres – og der laves en samlet plan.
- Flere ønsker om klimatiltag og mere grøn energi. Punktet bør være en del af en hver politisk dagsorden, så hver gang vi behandler en sag, så tages der stilling til klima og miljø under sagens politiske behandling.
- Der skal ”styr på praksis” i forhold til byggesagerne i Viborg Kommune.
Det er vigtigt for mig, at ALLE borgere behandles ”ens” – uanset hvad sagen drejer sig om! Jeg vil have træffetid for alle borgere, for problemer og udfordringer skal løses, når de opstår.
En bedre velfærd i Viborg Kommune kræver nye løsninger og ikke løsninger med ”mere af det samme”. Hvis jeg får partiets opbakning, så er jeg klar både klar til både at tage fat, sikre både åbenhed og en klar og tydelig politisk ledelse i Viborg Kommune.
Kommentarer