Den voksende brug af digitale selvbetjeningsløsninger i Viborg Kommune
Artiklen er sponsoreret.
Flere borgere i Viborg Kommune løser i 2026 deres hverdagsopgaver digitalt. Kontakten til kommunen, sundhedsvæsenet og andre offentlige instanser foregår i stigende grad via selvbetjeningsløsninger, som for mange er blevet en naturlig del af hverdagen.
Udviklingen er drevet af både effektivisering og forventninger om nem adgang døgnet rundt. Samtidig rejser den spørgsmål om, hvorvidt alle borgere har lige muligheder for at følge med, og hvordan balancen mellem sikkerhed og valgfrihed bør se ud.
Især i en kommune med spredt geografi og en relativt høj andel ældre borgere bliver digitaliseringen mere end et teknisk spørgsmål. Den bliver også politisk og social.
Kommunale services bliver mere digitale
Viborg Kommune har i tråd med den nationale digitaliseringsstrategi udvidet brugen af digitale selvbetjeningsløsninger. Ansøgninger, beskeder og dokumenter håndteres i dag primært digitalt, og for mange borgere er det blevet den hurtigste vej gennem systemet.
Når digitale løsninger bliver standarden, vokser interessen også for alternativer uden for det offentlige system. Det gælder både i hverdagsfunktioner og i ren underholdning, hvor nogle brugere foretrækker tjenester, der giver hurtig adgang uden krav om offentlig identifikation. Det kan være alt fra internationale streaming‑ eller gamingplatforme, hvor man logger ind med en simpel profil, til niche‑tjenester, hvor man midt i oplevelsen spiller casino uden MitID for at undgå ekstra trin i loginprocessen. Sammenlagt peger det på et ønske om mere fleksibilitet og færre barrierer, uanset om man shopper, spiller eller kommunikerer digitalt.
For kommunen handler det derfor ikke kun om at tilbyde digitale løsninger, men om at sikre, at de opleves som både trygge og tilgængelige.
Borgernes erfaringer med digitale løsninger
På landsplan er brugen af offentlige digitale tjenester høj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 77 % af befolkningen i 2024 benyttede offentlige digitale løsninger mindst én gang om ugen. Det afspejler en generel accept af digitale arbejdsgange, som også mærkes lokalt i Viborg.
Alligevel dækker tallene over store forskelle. For nogle borgere fungerer selvbetjeningen gnidningsfrit, mens andre oplever usikkerhed eller praktiske barrierer. Ældre borgere kan have svært ved at huske koder eller navigere i komplekse systemer, og unge uden fast erfaring med myndighedskontakt kan mangle overblik.
Det betyder, at digitale løsninger ofte bruges sammen med hjælp fra pårørende eller frivillige. Dermed bliver selvbetjening i praksis ikke altid så selvstændig, som intentionen ellers er.
Debat om valgfrihed og sikkerhed
Tilliden til offentlige digitale systemer er generelt stigende. En national tillidsmåling fra 2024 viser, at 82 % af borgerne har tillid til offentlige digitale løsninger, hvilket er en klar fremgang fra året før. Det giver et solidt fundament for fortsat digitalisering.
Samtidig fylder debatten om datasikkerhed og borgernes frie valg mere i den lokale samtale. Nogle borgere ønsker større mulighed for at vælge alternative løsninger, mens andre lægger vægt på, at fælles systemer giver ensartet sikkerhed og beskyttelse af persondata.
For Viborg Kommune bliver udfordringen at fastholde høj sikkerhed uden at skabe unødige barrierer. Det gælder især for borgere, der i forvejen føler sig usikre i mødet med digitale platforme.
Digitale valg i borgernes hverdag
Digitalisering handler ikke kun om teknologi, men om hverdagsliv. Når borgerne vænner sig til hurtige og fleksible digitale løsninger i andre dele af livet, smitter det af på forventningerne til kommunen.
For nogle betyder det, at digitale selvbetjeningsløsninger opleves som en lettelse, der sparer tid og transport. For andre bliver det en påmindelse om, at alternativer stadig er nødvendige, hvis alle skal kunne være med.
I Viborg Kommune peger udviklingen på behovet for både robuste digitale systemer og tydelige muligheder for personlig hjælp. Den digitale hverdag er kommet for at blive, men dens succes måles i sidste ende på, om den opleves som inkluderende for alle borgere.














Kommentarer