Debat og politik

Debat: Forbyd mikroplast i tandpasta

En magisk fortælling skabt ud af næsten ingenting. Tre skuespillere, der beretter om en lille by højt mod nord, hvor alt er, som det plejer – lige indtil der kommer en fremmed forbi. Carte Blanches næste familieforestilling er en lille fortælling, der gør stort indtryk. Pressefoto

Debatindlæg af Niels Fuglsang, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet i Midtjylland.

Det er fuldstændig unødvendigt at bruge mikroplast i tandpasta. Alligevel gør mange tandpastaproducenter netop dette for at spare penge, og det skader vores natur og sundhed.

Jeg mener, at vi skal bruge Europa-Parlamentsvalget den 26. maj til at få sat miljø og natur på dagsordenen i EU. Som noget af det første bør det nye Europa-Parlament se på at få lavet et forbud mod mikroplast i tandpasta. Mikroplast er nemlig farligt fordi små plasticperler ender i naturen og i maven på de små og store dyr, der lever i havet. Det kan også ende op i mennesker. Det er hormonforstyrrende og farligt for vores helbred.

Tandpasta kan sagtens laves uden mikroplast. Derfor er det klart, at EU skal indføre et forbud mod mikroplast i tandpasta. Vi skal sætte miljøet og vores helbred før den indtjening som virksomhederne kan få ved at bruge mikroplast.

Sidste år forsøgte miljøpolitisk chef for plastindustrien, Christina Busk, at opfordre miljø og fødevareminister, Jacob Ellemann Jensen, til at presse på i EU for at få et forbud mod mikroplast i en række kosmetiske produkter, hvor der findes sikre alternativer.

Jeg er enig med Christina Busk i, at vi har brug for et forbud mod mikroplast i kosmetik, og jeg mener også at forbuddet skal gælde mikroplast i tandpasta.  Det er i EU problemet skal løses, fordi varerne handles over grænser og derfor har vi brug for fælles regler. Jeg håber at både røde og blå politikere kan finde hinanden og slå hånd på at prioritere mennesker og natur over tandpastaindustriens profit.

Kommentarer