Debat: DAGENS BLUFFNUMMER …
Debatindlæg af Mette Nielsen (S), folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds og byrådsmedlem i Viborg Kommune!
Jeg vidste næsten ikke, om jeg skulle grine eller græde, da jeg så torsdagens pressemøde, hvor den længe ventede aftale fra Løkke og Co. om tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skulle offentliggøres. Gang på gang kunne man høre Beskæftigelsesministeren tale om en RETTIGHED. Det blev derfor dagens HELT store BLUFFnummer, fordi der er blot er tale om en ret til at blive vurderet egnet efter, at man SELV har ansøgt om en tidligere pension. At søge, er som bekendt langt fra det samme, som at få tilkendt en tidligere pension!
Dagens aftale løser simpelthen ikke de udfordringer, som vi står overfor!
Bemærkelsesværdigt er det også, at regeringen ikke engang kan svare på, hvem der så skal afgøre, om man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det er langt fra godt nok, og derfor fortsætter Socialdemokratiets kamp for at sikre en ret til tidligere pension. Vi både skal, og kan gøre det bedre. Aftalen anerkender jo ikke alle de mennesker, som hver dag slæber sig på arbejde , fordi smerter og ”nedslidning” er en daglig følgesvend!














Kommentarer