Debatindlæg af Lone Brorson Otte, Hammershøj

Hvem skal passe vores børn i fremtiden, og hvordan sikrer vi, at der er plads til både vuggestue og dagplejere i de små byer som Hammershøj? Begge typer af dagtilbud spiller en væsentlig rolle og de kan begge bidrage med noget forskelligt til børns udvikling, læring, trivsel og sociale kompetencer.

Jeg skriver for at udtrykke min bekymring vedrørende den nuværende mangel på ressourcer i Viborg Kommune, med et primært fokus på vores lokale dagplejere.

Som en bekymret mor og borger føler jeg, at dette er et problem, der fortjener vores opmærksomhed og hurtig håndtering. Det undrer mig, at der ikke kan være plads til både dagplejere og vuggestue i vores by, da det virker som om, kommunen er ved at udfase dagplejerne. Når en dagplejer stopper, ansættes der ikke en ny, så vores dygtige dagplejere nu skal gå med fem børn, hvilket på sigt kan resultere i dårligere trivsel hos dagplejeren, og dette vil helt naturligt påvirke det pædagogiske arbejde.

Dette er ikke i orden over for hverken børn eller dagplejere. Det bliver for sårbart for de ansatte, om de vil kunne få fri, og hvad sker der ved eventuel sygdom eller lignende? Minimumsnormeringen i vuggestueregi er normalt 1 voksen til 4 børn, dette er en voksen, som har kollegaer, der kan træde til i stedet for denne. Hvorfor er dagplejen ikke lige så meget værd som en pædagog i vuggestuen?

Det vil betyde, at vores børn skal sendes i gæstepleje uden for området, f.eks. i Ørum eller Viborg, hos en dagplejer, de slet ikke kender eller har set før, hvilket jeg ser som yderst bekymrende.

Det er almen viden, at dagpleje og vuggestuer har en afgørende rolle i at støtte og fremme børns tidlige udvikling. Dagplejerne i Hammershøj giver et trygt og stimulerende miljø, hvor vores småbørn kan udforske, lære, udvikle sig og vokse i trygge rammer. Derfor er manglen på ressourcer til dagplejen i vores kommune yderst bekymrende.

Når jeg omtaler den almene viden, så hentyder jeg til det samfund, som vi lever i, hvor det for mange mennesker ikke er muligt at holde sine børn hjemme og stadig kunne opretholde den levestandard, som er normalen i DK. Jeg forsøger at italesætte børns behov for trygge rammer, for en sikker og tryg dagligdag hos deres dagplejere og vuggestue. Denne tryghedsfølelse fjernes, når der spares på denne måde. Forældrene ser til, alt imens at deres barns trygge start forsvinder mellem hænderne på dem. Hvad skal der gøres ved dette?

Jeg vil gerne udtrykke min dybe bekymring vedrørende den manglende tilgængelighed af både vuggestue- og dagplejepladser i vores by, Hammershøj. Det er afgørende, at der findes tilstrækkelige ressourcer og faciliteter til begge disse institutioner, da de begge spiller en afgørende rolle i børns udvikling.

Hvad er vores børns trygge start på livet værd, her i Hammershøj? Hvorfor betaler børnene, uden de højeste stemmer, prisen?