Debat og politik

De glemte cykelstier

Debatindlæg af Kristian Pihl Lorentzen. MF og transportordfører for Venstre

Da S-regeringen før jul indgik en finanslovsaftale med dens røde støttepartier blev der afsat 520 mio. kr. til cykelstier.

Som transportordfører glæder jeg mig meget over denne del af aftale, selvom Venstre ikke var inviteret med om bordet. Vi har hårdt brug for at styrke vores cykelinfrastruktur – ikke mindst af hensyn til skolebørn, der skal kunne cykle sikkert i skole.

Nu er aftalen udmøntet i konkrete projekter landet over. Desværre blev Viborg Kommune forbigået, selv om vi længe har budt ind med to meget påtrængende projekter langs statsvejen Rute 16, nemlig strækningerne mellem Daugbjerg og Mønsted samt Blichers Alle og Burrehøjvej vest for Ørum. De blev glemt.

Jeg kan garantere, at Venstre i forbindelse med de forestående brede trafikforhandlinger vil kæmpe for en ny stor cykelpulje på mindst 1,5 mia. kr. , så disse to vigtige lokale cykelprojekter bliver gennemført sammen med tilsvarende glemte hængepartier landet over.

Kommentarer