De første koncertnavne til Snapsting 2020 er klar
Om fem måneder åbner det 8. Snapsting, og der er allerede meget at glæde sig til. Nu løftes sløret for de første koncertnavne, som blandt andre tæller Pet Shop Boys, Mek Pek og Racazino.
Den store åbningsfest sker i samarbejde med Viborg Netværk på Nytorv fredag den 19. juni. Det er Mek Pek Party Band og VoxBox med Anders Hjorth Nielsen, der spiller festen i gang, mens torvets mange madboder er klar til at stille sulten. Senere sammen aften spiller det lokale band Magi i Luften.
Tinghallen har til Snapsting arrangeret en koncert med den legendarisk popdou Pet Shop Boys søndag den 21. juni på Paradepladsen. Koncerten, som der er betaling til, er duoens eneste koncert i Danmark.
Inden Pet Shop Boys går på scenen, kan man selv give den gas som sanger, for på Nytorv er der i løbet af dagen masser sangglæde med både kor og fællessang.
På Gammeltorv bliver der kæmpefest for store og små, når det 18 mand store orkester Luftens Helte tager os med på en rejse gennem alle Disneys største hits. Musikken fra de mange tegnefilmsklassikere kan opleves fredag den 26. juni sidst på eftermiddagen.
I bedste Snapsting-ånd bliver der dømt fællessang, når et af 80ernes helt store danske bands Rocazino, går på scenen og spiller ”All my love”, Elsk mig i nat”, ”Ridder Lykke” og mange andre. Koncerten er fredag den 26. juni på Gammeltorv klokken 20.00.
Største nogensinde
– Musikprogrammet er endnu ikke færdigt, men vi forventer, at vi kan præsentere det største program nogensinde med omkring 30 koncerter fra scenerne på Gammeltorv, Paradepladsen, Borgvold og Nytorv, fortæller Mette Hagen, der er projektleder på Snapsting.
Hun forventer at have et overblik over det samlede program omkring den 1. maj. Snapsting 2020 foregår fredag den 19. – søndag den 28. juni.
Og det vi kender
Igen i år kommer Snapsting til at foregå i gågaderne og byens butikker, på Nytorv, Hjultorvet, Amtmandens Have, Margretheplænen, Gammeltorv, Paradepladsen, sØnæs, Borgvold og på mindre pladser i Skovgaard Museets Have, Bispehaven samt ved Latinerly og Ølluminati.
Gamle kendinge som Sankthansaften på Borgvold, Snapsting for børn, Seniorfolkemøde, Snapsting med Handicap, Hærvejsløbet, Hærvejsmarch og Alley Cats Car Club er selvfølgelig også med i 2020.
Kommentarer