Stor kortlægning fra Dansk Skoleidræt sætter atter lup på kommunernes prioritering af idræt og bevægelse i skolen. De, der dokumenterer, at de vil området mest, opnår titlen Skoleidrætskommune 2026. I kølvandet på kommunalvalget er det netop nu et godt tidspunkt at genbesøge området, lyder det fra organisationen.

Kommunalbestyrelser landet over skal få sat idræt og bevægelse i skolen på dagsordenen. Momentum er der nu, hvor mange både ny- og genvalgte kommunalpolitikere sammen definerer linjen lokalt.

Sådan lyder det fra Dansk Skoleidræt i forbindelse med organisationens lancering af et nyt rul af den årlige kortlægning af Skoleidrætskommuner.

– Der er brug for nye såvel som erfarne politikere, der vil prioritere børns trivsel og sundhed gennem idræt og bevægelse i skolen. Det er en afgørende investering i kommunernes fremtid. Vi er med på, at skolerne er sat fri i den nye skoleaftale, og at lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse er afskaffet, men det må ikke blive en sovepude, der gør, at kommunerne ikke tager ansvaret på sig. Den politiske drøftelse er oplagt at tage netop nu, hvor de nye kommunalbestyrelser er nedsat, siger Camilla Daugaard, der er formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg.

Trivselskommissionens anbefalinger sidste år understregede vigtigheden af at integrere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges hverdag. Kommissionen opfordrer til et øget fokus på krop og bevægelse og til at prioritere bevægelse i skolen for at skabe en varieret skoledag.

– Det er så mange gode argumenter for, at kommunerne skal være ambitiøse inden for idræt og bevægelse i skolen. Så der skal lyde en klar opfordring til, at alle de nye kommunalbestyrelser får sat ord på, hvad de vil på området, og hvordan de understøtter skolernes arbejde i det daglige. Det indebærer et vedholdende politisk ansvar, man skal være bevidst om, og i den sammenhæng er kortlægningen af Skoleidrætskommuner et redskab, som giver den enkelte kommune vigtig viden til at hæve barren, så man får opbygget et fælles sprog og retning hen mod en bæredygtig kultur på området, siger Camilla Daugaard.

Naturligt at stå forskellige steder

Sidste år kunne 14 kommuner kalde sig for Skoleidrætskommuner. Det var kommuner, som i særlig grad prioriterede en indsats for idræt og bevægelse i skolen – og som dokumenterede det gennem udfyldelse af en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt. Nu nulstiller organisationen svarene og opfordrer på ny landets kommuner til at være med i den landsdækkende kortlægning. 

Kommunerne skal bl.a. forholde sig til, om de har en bevægelsesstrategi, om deres skoler har motoriske indsatser for eleverne, om skolerne har fagteams, som kan formulere en rød tråd for arbejdet med idrætsfaget, og meget andet.

– Kommunerne står helt naturligt forskellige steder, og det synliggør kortlægningen. Ikke for at pege fingre af nogen, men for at man i den enkelte kommune får en viden om, hvor det er muligt at prioritere nogle indsatser, så idræt og bevægelse i skolen kan komme længere op på dagsordenen, siger Camilla Daugaard.

Et klap på skulderen

I 2025 blev Frederiksberg Kommune kåret til Skoleidrætskommune for fjerde år i træk, og det betyder meget for kommunen.

– Kåringen som Skoleidrætskommune er et kæmpe klap på skulderen, som vi er meget stolte over. Vi har en strategi for, at vi gerne vil idræt og bevægelse livet igennem. I skolen har vi bl.a. fokus på det ved at facilitere netværk mellem idrætslærerne, så de kan lære af hinanden. Tilsvarende har vi indsatser på daginstitutionsområdet, og så er vi generelt optagede af, at vores fysiske rammer som en tæt befolket kommune skal kunne bruges af såvel skoler som foreningslivet, sagde Michael Vindfeldt (S), borgmester i Frederiksberg Kommune, i forbindelse med kåringen.

De nye Skoleidrætskommuner offentliggøres i slutningen af marts.

Fakta om Skoleidrætskommune 2026

Dansk Skoleidræt kortlægger for femte år i træk landets kommuner inden for idræt og bevægelse i skolen.

De 98 kommuner har modtaget en undersøgelse med spørgsmål inden for otte kategorier, og svarene trækkes dels fra objektive data, som Dansk Skoleidræt henter fra centrale registre, og dels fra mere subjektive data, som kommunerne selv har indsigt i og dokumenterer i undersøgelsen.

På baggrund af de samlede besvarelser bliver kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og vist på et danmarkskort med en farve, der angiver placeringen.

Resultatet offentliggøres i slutningen af marts. De højest placerede kommuner har mulighed for at bryste sig af titlen ”Skoleidrætskommune 2026”.

I 2025 var det Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kolding, Rødovre, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tårnby og Viborg Kommune, der kunne hjemtage titlen.

Over de første fire år med kortlægningen af skoleidrætskommuner har 75 kommuner udfyldt den undersøgelse, der ligger til grund for initiativet.

Se sidste års danmarkskort og læs mere på