Debat og politik

Dagpleje kontra vuggestue

Jan Hagerup, Kommunelisten Viborg.

Debatindlæg af Jan Hagerup, Kommunelisten Viborg.

Gennem de senere år har Viborg kommune, med benhård hånd kørt grønthøsteren hen over den kommunale dagpleje. Under påskud af, at vuggestuer er et langt bedre pædagogisk tilbud end kommunal dagpleje, har kommune skåret voldsomt i antallet af dagplejepladser.

Specielt ude i de mindre byer som for eksempel Hammershøj, har man brugt en opførelse af en ny daginstitution til, at få etableret et vuggestue tilbud.

Selv som gammel pædagog vil jeg gerne råbe vagt i gevær, over denne udvikling. For mig er det utrolig vigtigt, at der altid findes det antal dagplejepladser der er behov for i et givet geografisk område.

Ved at give din stemme til KOMMUNELISTEN VIBORG, den 21. november bakker du op om blandt andet denne holdning, vi ønsker i KOMMUNELISTEN VIBORG al mulig tryghed og nærvær for kommunes børn og deres forældre.

Vuggestuer kan noget men kommunal dagpleje er stadig et vigtigt element den kollektive i kommunale pasning. Valget den 21. november er i høj grad børnenes valg.

Kommentarer