Debat og politik

Covid-19 : Jeg er rystet over kommunens opførsel

Viborg Rådhus. Arkivfoto: Viborg Kommune

Debatindlæg af Nancy Knudsen, Tjele Møllevej 22, Vammen.

COVID-19 – Flere kommuner herunder Vejle, Frederikshavn, Esbjerg, Helsingør, Fanø, Furesø med flere har valgt at aflyse byrådsmøder de næste 14 dage. Byrådsmøder er offentlige (betyder: åben) og hermed forstås at et video/skype møde ikke er offentlig.

Jeg er så rystet over, at kommunen ikke lytter til statsminister Mette Frederiksens besked. Danmark er lukket ned. Vi bliver alle nødt til at lytte. Det nytter ikke, at 31 byrådsmedlemmer samles til byrådsmødet 18. marts. Vi er jo blevet opfordret til at blive hjemme – og ikke forsamle os de næste 14 dage!

Kommunen skal være sit ansvar bevidst, og det er jo ikke et særlig indviklet budskab, hr. Ulrik Wilbek!

Kommentarer