Brugertilfredshedsundersøgelse er god læsning
Debatindlæg af Per Møller Jensen (S). Byrådsmedlem og formand for Børne- og Ungdomsudvalget.
På udvalgsmødet den 5. januar drøftede vi en brugertilfredshedsundersøgelse af skoler og SFO 2020, som er blevet gennemført af Social- og Indenrigsministeriet.
Den er gennemført såvel på nationalt, kommunalt og skole-niveau – og giver svar på forældres bedømmel-se af en række områder, bl.a.: undervisning, trivsel, skole-hjem-samarbejde, aktiviteter og kontakt til bar-net.
På landsplan har i alt 277.531 forældre med børn i Folkeskolen svaret, mens tallet for Viborg Kommune er 3.721.
Svarkategorierne er fra 1-5, hvor 5 dækker over meget tilfreds og 4 tilfreds, mens 1 er meget utilfreds og 2 utilfreds.
Generelt er der på landsplan høj grad af tilfredshed både hvad angår skole og SFO – og stiller vi skarpt på de lokale forhold er hovedbudskabet god læsning:
På skoleområdet svarer 79,8% meget tilfreds/tilfreds, mens det tilsvarende tal i forhold til SFO er 79,9%.
Tager vi gennemsnittet i tilfredshed for henholdsvis skole og SFO i Viborg Kommune, er tallet på skoleområ-det 3,9, mens det for SFO-området er 4,0.
Der er variationer mellem skoler og SFO på tværs af kommune – og der er også grund til, som det fremgår af materialet at være opmærksom på, at på nogle skoler/SFO’er kan antallet af forældre, som har svaret, være forholdsvis lav, hvorfor man skal være varsom, når man tolker tallene.
I udvalget glæder vi os over undersøgelsens hovedresultat, som viser tilfredshed hos forældre – og det skyldes ikke mindst en god indsats hos personale og ledelser i vort skolevæsen.
Nu sender vi rapporten ud til skolebestyrelserne, så man lokalt kan drøfte resultatet – og interesserede kan finde rapporten på kommunens hjemmeside og dykke ned i tallene.
Fra udvalgets side tager vi rapporten med videre til forårets arbejde omkring ‘Fremtidens skole’ i Viborg Kommune.
Kommentarer