Brandfolk måtte slukke bål ved banen i Bjerringbro
Midtjysk Brand & Redning modtog lørdag eftermiddag en anmeldelse om, at et bål var observeret langs jernbanen ved Bjerringbro.
Beredskabet rykkede ud til stedet ved Østre Omfartsvej, og man måtte have alle 180 meter højtryksslange rullet ud for at komme ind til bålet og få det slukket. Det skriver Midtjysk Brand & Redning på deres facebookside, hvor de også har lagt en række billeder op fra episoden.
Der er ingen oplysninger om, hvordan eller af hvem bålet er blevet antændt.
Kommentarer