Viborg NV

Brand på dækfabrik

Personalet på dækfabrikken Genan på Jegindøvej i Viborg fik sig en forskrækkelse i morges klokken 04.17. En samling gummipiller udviklede varme under pakningen og selvantændte derefter i den bigbag, som de blev pakket i. Ilden kom heldigvis hurtigt under kontrol, og evakuering kom ikke på tale. Medarbejderne var i stand til at fortsætte arbejdet senere på morgenen.

Kommentarer