Bjerringbro

Brand i Brogade

Lørdag morden klokken 05.15 udbrød der brand i en lejlighed på anden sal i Brogade i Bjerringbro. Branden var startet i forbindelse med madlavning på komfuret og havde via emhætten spredt til loftet. På grund af frygt for at ilden havde bredt sig under tagryggen blev en del lejligheder evakueret. Heldigvis viste frygten sig ubegrundet, og beboerne i alle lejligheder undtagen den lejlighed, hvor branden var startet, kom hurtigt på plads igen. Politiet undersøger i øjeblikket de nøjagtige omstændigeder omkring branden – der er blandt andet mistanke til en løs forbindelse i emhætten.

Kommentarer