Viborg By

Borgmesteren og biskoppen indviede Viborg Pilgrimsherberg

Borgmester Torsten Nielsen og biskop Henrik Stubkjær til indvielsen af pilgrimsherberget i Viborg. Pressefoto

Under overværelse af en stor skare med interesse for pilgrimsvandring, klippede Viborgs borgmester Torsten Nielsen (K) og biskop Henrik Stubkjær den flagsmykkede snor og markerede på den måde åbningen af Viborgs Pilgrimshus i fredags.

Herberget er indrettet med køjesenge og har ophold til 22 pilgrimme i det gamle Asylet i Sct. Mogens Gade.

Et stort arbejde er gået forud, hvor frivillige har samlet køjesenge, hængt billeder på væggene og organiseret, efter elever fra Mercantec har bistået med den indvendige maling.

Huset er stillet til rådighed af Viborg Kommune til prilgrimsarbejdet i Viborg Stift.

Ideen er kommet fra biskop Henrik Stubkjær og fanget op af en borgmester, der gerne ser en udvikling af hele domkirkeområdet med endnu flere turister til følge.

Pilgrimshuset var allerede klar til at modtage gæster forrige fredag, i forbindelse med Snapsting, så de første gæster har allerede benyttet sig af huset. Man kan maksimalt overnatte to nætter og skal være ankommet til fods, til hest eller på cykel for at bruge pilgrimshuset.

Kommentarer