Børnehave-forældre glemte selen
Over 10 procent af forældrene, der afleverede børn til Børnehuset Rørsangervej i går, havde glemt selen til sig selv eller deres barn.
En færdselskontrol ved Børnehuset Rørsangervej i går, viser, at det stadig ikke er alle, der regner selen for obligatorisk, når man transporterer sig selv og sine børn i bil. Politiet havde taget opstilling udenfor børnehuset i de timer, hvor flest forældre afleverer deres børn, nemlig tidsrummet 6.30-8.30, og nåede at standse 72 køretøjer. Heraf manglede selen i 10. I 5 af bilerne, var det børnene, som ikke var spændt fast. I de 5 andre var det mor eller far, der havde glemt selen.
Kontrollen fangede også tilfældigt en 64-årig mand fra Viborg, der ikke skulle aflevere børn, men uheldigt for ham, ar kommet til at tage den vej. Han havde nemlig ikke noget kørekort.
Kommentarer