Debatindlæg af Mette Nielsen (S), medlem af Viborg Byråd, formand for Landdistriktsudvalget og Folketingskandidat.

Jeg synes, at vi i dag ramte et nyt lavmål i debatten om børn og unge, det skete i forbindelse med regeringen og folketingets partier i dag har forhandlet om en ny lavalder for unge, som skal kunne dømmes for kriminalitet. Regeringen mener, at alderen skal nedsættes til 12 år, mens Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen mener, at børn fra de er 10 år skal kunne bures inde nat og dag – og dermed komme for et nævn eller en domstol – hvor konsekvensen altså kan være, at de kan blive spærret inde på lukkede institutioner, og dermed bliver fjernet fra deres familier, kammerater og den skole de går på i hverdagen.

Jeg mener, altså ikke man skal bure børn på 10 år inde – hvis de begår fejl og laver noget ”skidt”, som de vel næppe kan overskue konsekvensen af.

Lad mig sige det helt klart; børn der bringer sig i en udsat situation, skal have hjælp og støtte til at finde nogle bedre løsninger, så de kan træffe gode valg for dem selv og deres fremtid. Denne her regering har to ting, som de prioriterer højt: den ene er skattelettelser og den anden er straf og sanktioner for dit, dut og dat.

Jeg mener, at vi skal en anden vej, hvor vi forebygger og griber tidligt ind, støtter og guider, når der er udfordringer omkring et barn eller en dennes familie og netværk.

Alt i mens vi ryster på hovedet af, at man i USA på grænsen til Mexico har kunnet høre om, hvordan børn er blevet adskilt fra deres forældre – ja, så bliver der i det her land i øjeblikket indført adskillige ting, som udløser enten straf og eller en sanktion, og som også vi adskille børn og voksne – ikke i dage – men i måneder eller år.

Det er langt ude, og jeg mener helt klart, at vi skal en anden vej!

Børnene er ikke regeringens eller kommunens – men forælderens. Derfor er det forældrene, der skal løfte forældreansvaret, og er der problemer, så skal vi støtte op, så børnene med mindst indgriben kan bevare deres dagligdag blandt familie og venner – børn hører altså ikke hjemme på lukkede institutioner.