Karup

Bøger og Bobler i Karup Kultur- og Forsamlingshus

Få en smagsprøve på både nye spændende bøger, samt vine og specialiteter i Karup Kultur- og Forsamlingshus den 1. november. Pressefoto

Torsdag den 1. november klokken 19-21 er der ”Bøger og Bobler” på plakaten i Karup Kultur- og Forsamlingshus.

Viborg Bibliotekerne, Karup Kultur- og Forsamlingshus samt SuperBrugsen i Karup inviterer til ”Bøger og bobler”, hvor Viborg Bibliotekerne giver smagsprøver på boblende emner, litteratur der bobler og andre godter fra hylderne, mens SuperBrugsen medbringer vine med bobler fra Spanien, Frankrig og Italien ledsaget af smagsprøver på gode kulinariske hapsere.

– Vi mikser det bedste fra både litteraturens og lækkeriernes verden: Gode bøger om og af boblende talenter, og det der får den gode følelse frem i maven, tilsat smagsprøver og historier fra Cavaens, Crémantens og Proseccoens verden, fortæller Anne Sofie Elkjær Hemdorff fra Viborg Bibliotekerne.

Der er mulighed for at deltage i fællesspisning klokken 18.00.

Entré inklusiv smagsprøver og 2 retters aftensmadmed start klokken 18.00: 170 kroner. Entré til arrangementet fra klokken 19.00 inklusiv smagsprøver: 95 kroner.

Billetsalg på Viborg Bibliotekernes hjemmeside og i SuperBrugsen i Karup.

Kommentarer