Betinget fængsel til 17-årig for internetporno
En 17-årig dreng blev mandag eftermiddag i Viborg dømt for at have spredt seksuelle billeder og videoer i en facebookgruppe, af en 20-årig kvinde fra Nordjylland uden kvindens samtykke.
Den 20-årig kvinde fra Nordjylland fik i sommeren 2016 hacket sin telefon, hvor der var nogle billeder og videoer af seksuel karakter på. Senere blev billederne delt på forskellige facebook-grupper af forskellige personer. En af de personer blev i dag dømt for deling uden samtykke.
Den 17-årige blev idømt 20 dages betinget fængsel, samt 40 timers samfundstjeneste for forseelsen.
Anklageren fra Midt- og Vestjyllands Politi er tilfreds med dommen.
Han er tilfreds med at sagen sender et stærkt signal om, at deling af denne type billeder ikke bliver accepteret, selvom man bare sender et link og ikke har et hævnmotiv.
Anklageren siger også, at det ikke er den sidste sag, der kommer frem, hvor den 20-årige kvinde er den forurettede, da flere personer har delt billederne på Facebook.
Den 17-årige dreng nægter sig skyldig i anklagerne, da han ikke mener, at han har forsæt til forbrydelsen. Han påstår, at han ikke tænkte, at billederne var endt på internettet imod kvindens vilje.
Den 17-årige har bedt om at få 14 dages betænkningstid til at overveje, om han vil anke dommen til landsretten.
Kommentarer