Viborg By

Beredskabet risikerer at skulle strejke fra april

Arkivfoto

13.700 kommunalt ansatte medlemmer og 2200 regionalt ansatte medlemmer risikerer at skulle strejke fra den 4. april, da fagforeningen FOA har varslet konflikt. Næsten alle landets kommuner og alle fem regioner kan blive berørt af konflikten.

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, oplyser til TV2, at de ikke kan lave et strejkevarsel, uden at berøre for eksempel børnepasning, ældrepleje eller arbejdet med udsatte grupper. Derfor vil nogle danskere blive ramt af strejken. Han håber dog at kunne forklare dem, hvorfor det her er nødvendigt og rimeligt.

I Viborg Kommune er det således Midtjysk Brand og Redning i kommunens beredskab, som risikerer at skulle strejke fra starten af april, hvis ikke Kommunernes Landsforening, med Michael Ziegler i spidsen, og fagforeningerne når til enighed inden da.

– Det er måske en lidt usædvanlig fremgangsmåde, at vi offentliggør oversigten over faggrupper, arbejdspladser og kommuner og regioner. Men hensigten er meget enkel. De medlemmer, der skal i strejke – og de, der ikke skal – skal kende situationen i god tid, siger formanden.

Læs mere på Dennis Kristensens OK18-dagbog.

Kommentarer